onsdag den 20. december 2017

Katrinebjergs nye innovationsfabrik

Katrinebjerg har fået et nyt spændende lab:

http://ingenioer.au.dk/aktuelt/nyheder/nyhed/artikel/aarhus-universitet-aabner-ny-stor-innovationsfabrik/

torsdag den 14. december 2017

DADIU Alumni survey 2017

DADIU er ude med en større undersøgelse, gennemført blandt alle deres alumner igennem de sidste 12 år. Fokus er på metode, demografi, alumner i arbejde, arbejdsløshed og branche. 

Blandt andet kan vi læse at:
85% af deres alumner er i arbejde
12% af disse har egen virksomhed
75% fik deres første job indenfor 6 måneder - 87% indenfor 1 år
13% er uden arbejde (34 i alt - 15 af disse blev færdige i 2016)

Læs den fulde rapport på DADIU.

onsdag den 13. december 2017

#humantech highlights

Sidste uge bød på spændende indblik i spændet mellem mennesker og teknologi, da Aarhus Universitet i samarbejde med Seismonaut afholdt High Tech - Human Touch. Her er et lille udsnit af nogle af de pointer som vi fik med hjem derfra: 

Netværk, muligheder og mentorer
  • Der skal være forudsætninger og forståelse fra både familie og samfund, når der gælder børns interesser. Interests > Peer Culture > Opportunities
  • Netværk skaber grobund for informal learning
  • Formelle og uformelle mentorer kan være afgørende for ens udvikling og karriere - disse skal være mere tilgængelige
Automatisering og teknologi
  • Tiden er moden til blødere fagligheder
  • Maskiner kan på sigt overtage tekniske arbejdsområder, men de kreative jobs vil bestå
  • Hvordan kan vi gøre STEM til STEaM? Science, Technology, Engineering, (Arts) and Mathematics
  • Der skelnes mellem komplicerede (mange elementer, best practice kan løse) og komplekse (meninger, holdninger, mennesker, forandring, learning-by-doing, no best practice) opgaver - de komplekse opgaver kræver samarbejde og empati - noget som vi ikke kan automatisere eller outsource til maskiner
  • Produkter skal designes til fremtiden “engineering” er ikke nødvendigvis en prioritet - der er mere fokus på “design”
  • Hvordan kan vi udvikle vedrørende teknologi?
Uddannelse og kompetencer
  • Vi skal have kortere uddannelser i Danmark, ofte er en BA nok
  • Universitetet giver grundlæggende viden, resten (konkrete kompetencer) skal komme udefra - blandt andet fra praktisk erfaring
  • Der skal ske en ændring fra universitets side, hvor der er en tradition for lange uddannelse. Kan en BA ikke så alene?
  • Hvordan kan vi oversætte “wallmart” evner til andre karriereveje, så vi bryder fri af et begrænset netværk, hvor man ikke kan vokse
  • Vi skal oversætte essensen af den humanistiske tanke - er det tid til en gentænkning af hvad humanisme er og betyder
  • Hvordan samler vi human og tech til humantech? 
  • Kompetencer skal tilpasses konteksten, uanset hvilke kompetencer man har skal man forholde sig til deres rolle i virksomheden. Der skal bygges en struktur op, som faciliterer blandingen af tekniske og humanistiske kompetencer. 
Tillid
  • Vi skal bryde traditioner og stole på medarbejdere: Tillid, åbenhed, respekt og lydhørhed. Ikke noget “vi” og “de”. Indtænk et holistisk perspektiv. 
  • Tillid er noget af det sværeste at arbejde med - og ændre! 
  • Vi kan have gamle systemer, som vi har tillid til - og som derfor fungerer godt. Og vi kan have nye systemer som vi ikke har tillid til, og som derfor slet ikke fungerer.

Har man lyst til at se mere fra dagen, kan man klikke sig ind på nedenstående videoer, hvor nogle af oplægsholderne giver deres bud på humanisters kompetencer.